Hundeforeningen af 1970
Amager Agility

Arrangementer


Kære alle.
 
Vi håber i er kommet godt ind i det nye år.

Vi skulle have startet træningen op igen d. 24., 25. eller 26. januar, men med de restriktioner vi har lige nu, må der max samles 4 elever plus 1 instruktør. Vi afventer selvfølgelig udspillet fra regeringen med henblik på, hvad der skal gælde efter d. 17. januar, men vi har også holdt møde om, hvad vi gør, hvis de nuværende restriktioner forlænges.

Vi har valgt og er enige om, at de hold der bliver prioriteret først, er hvalpeholdene. De har behovet for at komme godt fra start. Vi har lige nu 16 hvalpe, der står og venter på at deres hold starter. Det bliver så til 4 hold, for at overholde restriktionerne.

Det vil så betyde at jer, der går på vores andre hold, vil få skubbet opstarten. Vi har ikke mulighed for at dele alle holdene op i mindre hold, vi er hverken instruktører nok, eller har tid nok. Der er ikke noget vi hellere ville, end at starte op med jer alle som planlagt. Jeres hold bliver som skubbet til senere, men vi kan af gode grunde ikke komme med en dato endnu, men så snart der åbnes for forsamling på 10, går vi i gang.

Vi håber selvfølgelig på jeres forståelse og tålmodighed.

Med venlig hilsen HF70

 
Kalender
Besøg vores side
HF70 | | | Tlf.: 26792684