logo logo

Hundeforeningen af 1970/Amager Agility.


Foreningen HF70.

Som navnet afslører, blev foreningen stiftet i 1970. Af tre mænd, der ofte mødtes, når de trænede med deres hunde på Amager Strand. Det faldt dem ind, at andre måske også havde behov for at få trænet/opdraget deres hunde. Hundeforeningen har udviklet sig meget i årenes løb, så nu kan vi tilbyde træning i mange andre grene end blot almindelig lydighed.

HF70, som foreningen kaldes i dagligdagen, er blevet en hundeforening hvor hunden og ejer kan komme og modtage undervisning i bl.a. almindelig god hundeopførsel, lydighedstræning med konkurrence for øje, agility, rally og spor.

Der trænes i alle aldersgrupper og i flere niveauer. (for det er aldrig for sent at begynde). Lige fra de helt små 8-ugers hvalpe og op til de ældre og mere rutinerede konkurrence-hunde, i så vel teori som i praktik.

Alle vores instruktører bliver bl.a. uddannet internt i HF70-regi og er under stadig videre-uddannelse gennem eksterne kurser, det er jo vigtigt at instruktørerne følger med i den udvikling, der sker inden for hundearbejdet, så de kan give den nyeste viden fra sig ude på holdene.

Med de mange år på bagen, er HF70 blevet en forening med gode muligheder for træning, deltagelse i forskellige sjove og spændende arrangementer, og ikke mindst hyggeligt samvær med andre hundefolk.

Det er dog vigtigt for os at understrege, at HF70 er en forening. Vi vil ikke blot være en skole, hvor man træner sin hund til den er tilpas lydig, men vi vil gerne være et samlingssted for hundeejere med interesse for træning og aktivering af deres hund.
spids king charles